Musik, serious gaming og koncentrationsevne - med appen opdager børnene magien i klassisk musik gennem interaktive spil.
Boomwhackers i undervisningen
Boomwhackers er farverige, hule plastikrør i forskellige længder. De kan frembringe toner i forskellige tonehøjder, når de f.eks slåes imod en hård overflade. Man kan spille på Boomwhackers på mange forskellige måder, hvilket vil frembringe forskellige klangbilleder. Hvordan det foregår og hvordan du kan introducere Boomwhackers til din musikundervisning i grundskolen, kan du læse om i denne artikel.
Hvordan introducerer jeg Boomwhackers i undervisningen? Regler og anvendelse.
Når du inddrager Boomwhackers i din musikundervisning træffer du et godt valg. Dine elever kan hurtigt og let skabe musik på dem uden at det kræver lang musikalsk erfaring. En hurtig succesoplevelse og glæde ved musikken er dermed sikret.
Før du går igang er her et par praktiske tips til dig.
Boomwhacker regler:
Før du går igang bør du aftale et stopsignal med din klasse og drøfte 3 regler som kan være vigtige når man skal spille sammen på Boomwhackers.
Stopsignal:
"Når jeg holder min Boomwhacker henover hovedet, tager du din Boomwhacker med begge hænder og lægger den om bag dit hoved på skuldrene så der ikke bliver spillet mere"
De tre regler:
1. Holder jeg min Boomwhacker over hovedet indtager du pause-position.
2. Du holder ikke Boomwhackeren op foran øjne, næse eller mund.
3. Du spiller kun på Boomwhackeren med din egen krop eller på gulvet.
Introduktion til Boomwhackeren.
Lad eleverne prøve forskellige måder at spille på. Det er vigtigt at de bliver fortrolige med instrumentet og selv finder ud af hvordan de kan frembringe forskellige lyde og toner.
Efterfølgende kan du vise dem forskellige måder man kan spille på. Her er nogle eksempler på hvordan man kan spille på Boomwhackers:
I undervisningsforløbet "Strengeinstrumenterne - Med Arcangelo Corelli" finder du en helt lektion om Boomwhackers (lektion 4) Eleverne skal i denne lektion opfinde forskellige måder at spille på boomwhackers, lære at spille en rytmesekvens, lære forskellige tempoangivelser og ordne disse i rigtig rækkefølge og lære at følge anvisningerne fra en elev der dirigerer.
God fornøjelse med at bruge Boomwhackers i musikundervisningen.
PS: Boomwhacker udtales "Buuumwæker"