Musik, Serious Gaming og koncentrationsevner - med App´en opdager eleverne den klassiske musiks magi gennem leg og interaktive læringsspil
Aktivitet 1
Indfør først følgende stopsignal med klassen.
Lærer:
"Når jeg holder min boomwhacker med den ene hånd foran mit ansigt, skal du stoppe med at spille. Hold din boomwhacker med begge hænder og læg den på dine skuldre bag hovedet."
M8: Boomwhackers regler (projiceres op på tavlen/skærmen)
Du kan derefter introducere de 3 gyldne regler for at spille boomwhackers til klassen.
Aktivitet 2
Giv hver elev en boomwhacker.
Lærer:
"Der er mange måder at spille boomwhackers på. Jeg viser først et par forskellige spilleteknikker, som I kan kopiere."
Aktivitet 3
Del klassen i 2 grupper, og bed hver gruppe om at sidde eller stå i en rundkreds med deres boomwhackers.
Lærer:
"Hver gruppe skal udpege en dirigent. Dirigenten bestemmer hvilken teknik I skal bruge til at spille med I gruppen. Alle i gruppen skal følge med i, hvad dirigenten spiller, indtil jeg viser stopsignalet. Den person, der var dirigenten, udpeger nu en anden til at dirigere."
Aktivitet 4
Øv boomwhacker-rytmesekvensen med klassen (lang-lang-kort-kort-lang), indtil alle kan spille den fejlfrit.
Skriv den rytmiske notation på tavlen, og bed eleverne om at gentage sekvensen efter dig.
Tip
Du kan sige rytmen højt ved at bruge "taa" (for de lange lyde) og "ti" (for de korte lyde).
M1: Transportmidler- jogger, bil, højhastighedstog (vis disse 3 billedkort på tavlen, gå fra langsomt til hurtigt)
Lærer:
"Vi kommer til at spille rytmen sammen igen, men denne gang vil vi gøre det i forskellige tempi. Når jeg peger på én transportform, tæller jeg til 4 og så spiller vi rytmesekvensen med den rigtige hastighed. Vi gentager rytmen et par gange i det valgte tempo. Hold øje med stopsignalet! Vi prøver at spille rytmen et par gange i forskellige tempi."
Efter et par omgange kan du udpege en elev til at være dirigent og sætte tempoet.
Tip
Når du tæller til 4 for at tælle eleverne ind, så sørg for at tælle med den korrekte hastighed.
Aktivitet 5
M9: Boomwhacker rytmesekvens (uddeles til hver elev)
1.Lærer:
"Der kan være mange forskellige tempi eller hastigheder i musikken. På dit arbejdsark finder du 6 af dem. Klip billederne ud og sæt dem på det rigtige sted, start med det langsomste."
Giv børnene tid til at sætte billederne ind.
2.Lærer:
"Klip nu dit kassen med nodearket ud og lim det ind i din foldebog. Du kan farvelægge billederne, hvis du vil."
A3: La Follia (afspil som musikalsk baggrund)
Hvis der er tid tilovers...
… kan eleverne skabe deres egen rytme og spille den. Resten af klassen kopierer rytmen.
… aktivitet 4 kan forlænges med flere tempoangivelser fra nodearket (M9).
Kompetencer i denne lektion:
Eleverne...
… eksperimenterer sig frem til forskellige måder at spille på boomwhackers, på.
… lærer at spille en simpel rytmesekvens med boomwhackers.
… spiller en indøvet rytmesekvens i forskellige tempi ved at følge en dirigent.
… rangordner tempoangivelser.